Monday, March 25, 2013

Planer for påsken?

Jeg fik en mail fra Karin Østergård som inviterer til åbent hus se nedenstående:
.........................................

Palmesøndag den 24. marts kl. 10 – 17.00 og Skærtorsdag den 28. marts kl. 13 – 16.00, har jeg åbent i galleriet.
Der er kunstværker i mange prisklasser såvel som butiksafdelingen er fyld med stoffer og tilbehør til sy det selv projekter.
Benyt lejligheden til at komme og se, - ganske uforpligtende!
Mange hilsner
Karin Østergaard
........................................................................................

Der er også en invitation til træf i Middelfart, i maj:
.....................................................................
Kr. Himmelfart den 9. og 10. maj 2013 er der Quiltefestival på Videncenter Vejlby (tidligere Aulby Skole) ved Middelfart.
Vi har i år fået sammensat en udstilling med over 100 store tæpper og masser af mindre arbejder. Udstillingen er leveret af Nakskov Quilterne og Hillerød Patchworkforening, desuden er der tæpper fra jubilæums konkurrencen, så der er rigeligt at kigge på og få inspiration af
Hele 12 patchwork butikker kommer og frister med det sidste nye inden for patchwork.
..........................................................................

Jeg ønsker alle en rigtig god påske.

Kate