Thursday, October 22, 2015

kurs med Pelse

brev fra Pelse

Vi starter dagen med et lille grundkursus i maskinbroderi, så nye kan være med og dé af jer, der har været med før, kan få varmet lidt op J
Når vi har været igennem de grundlæggende teknikker vil vi denne gang kaste os over en lidt anderledes brug af maskinbroderiet, nemlig tegning!
Det betyder ikke, at du skal være en haj til tegning, for vi skal nemlig bare tegne af!
Medbring gerne dit brudebillede eller andet familiebillede, hvor I står i hel figur eller tag et billede med af dit hus, kolonihavehus, sommerhus eller favorit gade kopieret op til mindst A4, men helst A3.
Her er f.eks. fotoet af min fars familie og det broderi, jeg har lavet af det.




 Hvis du er vild med motorsport, ballet eller har du båd eller campingvogn, du vil forevige, så medbring udprint af foto i A4 eller A3.

Medbring i øvrigt:
Symaskine med stoppetrykfod og gerne forlængerbord
Broderi ramme til maskine hvis du har en, ellers kan den købes på kurset.
Sytråd (alt hvad du har)
Lidt fancy stof – glimmer, tyll, brokade eller hvad du har, der er fest og farver over (bare småstykker)
En opsprættet og godt afvasket mayonaisetube
Lidt kraftigt stof til at sy prøver på ca. 50 cm
Specielt til de syede tegninger:
Sort sytråd
Gerne et par tomme underspoler
Hvidt eller cremefarvet stof ca. 50 x 50 cm
Et par hvide engangs karklude

Glæder mig til at ”lege” med jer J
Mange hilsner
Pelse





No comments: